|
Lidt om os
Vi er en klub/forening for dem der som så mange andre tænder på erotisk dominans og BDSM, hvor legen blot ligger et andet sted på BDSM scalaen, idet vi specifikt tænder på endefulden, og på begreber som gammeldags opdragelse og / eller DD.
Vi kunne kalde det disciplin i hjemmet eller hustugt da det nok er det den Amerikanske betegnelse DD(Domestic Discipline ) bedst kan oversættes til, hvilket betyder at det er manden som er den dominerende part.
For langt de fleste af os er det dog ikke andet eller mere end en erotisk leg på lige fod med al anden BDSM. For andre er der mere alvor bag, da de føler at de passer bedre ind i den mere rene form for DD. Andre igen blander det hele i en højere enhed med flydende grænser. Men uanset hvilken indgangsvinkel lige netop du har til enten at give eller få en endefuld, så skal du være velkommen.
Vores indtryk er at mange er interesserede i en klub hvor emnet er afgrænset i forhold til det brede SM, og specielt mange kvinder har lysten, men holder sig tilbage på grund af uvished om hvad det går ud på. Til dem kan vi kun sige, kom blot frit frem og spørg om alt hvad I vil vide, vi er altid parat til at svare på jeres spørgsmål om klubbens virke. Send en mail til os, så får I svar.
Klubben er for både par og singler af begge køn, og vi valgt den traditionelle kønsrollefordeling, med manden som den dominerende part, og kvinden som den undergivne part.
Ingen mennesker kan dog helt presses ned i ensartede kasser, så tænder du på noget andet og mere end gammeldags opdragelse skal du / i ikke nødvendigvis holde jer tilbage. Det vigtigste er at du / i som udgangspunkt tænder på, eller har interesse for gammeldags opdragelse og DD. Hvad man ellers tænder på, og leger med uden for klubben blander vi os naturligvis ikke i. I øvrigt har vi også medlemmer der switcher, ligesom nogle tænder på F/f.
Erfaring stor eller lille, er heller ikke afgøreende. det vigtigste er at man ved med sig selv hvad det er man tænder på. Så skriv eller kom blot trygt. Vi kan alle lære af hinanden, og spørgsmål besvares med både ærlighed og respekt for den enkelte
Det er således vores mål at få en klub, hvor åbenhed om emnet gammeldags endefuld og opdragelse som en leg mellem ligeværdige og enige voksne er i centrum.
Derudover er vores ønske og mål, at være et sted hvor selv den blidest orienterede person føler sig tryg og velkommen.
|