Smugkig på forum
Fra seriøs debat
Tanker omkring at påføre smerte
Inspireret af tråden der diskuterede, hvordan smerte fra en endefuld mærkes, kunne jeg tænke mig at se det fra den anden side, eller oppefra så at sige ;-)
Jo - jeg er da bevidst om at jeg påføre smerte, når jeg smækker; men det er egentlig sekundært for mig. Det vigtigste for mig er dominansen og det at overtage kontrollen, at føle sig helt ovenpå. Det er for mig at lege med en helt anden siden af mig selv, end den blide side jeg viser i min hverdag. Alligevel hører smerten når jeg klasker hende bagi, jo med - det er en del af hele pakken. Og smerten er da noget jeg kan lege med (eller snarere kunne lege med, hvis vi begge var til smæk). F.eks. ved at variere den måde jeg bruger hånden på, ændring i rytmen, et par pludselige særlig hårde slag, der overrasker og giver en tydelig reaktion fra hende, forskellig længde af min endefulde, diverse instrumenter: en stor malerpind, en dejskraber eller andet. Så jo jeg er alligevel optaget af smerten og hvordan den kan være forskellig, samt ikke mindst hvordan hun reagerer forskelligt på den.
Med til hele pakken hører under optakten truslen om at smække, minde hende om at det kommer til at gøre ondt, at hun blive øm, at det kommer til at brænde i hendes dejlige balder og hvad jeg ellers kan finde på at sige før selve akten. Den visuelle nydelse af hendes røde balder og se hvordan de ændrer sig medens jeg smækker. Og i mindst lige så høj grad eftervirkningen, at nyde hun gnidder sig på balderne, holder om dem, siger "Ups" når hun sætter sig ned. Det giver mig en slags tilfredsstillelse: Mine smæk har haft en fin virkning ;-)
Selvom jeg har tænkt over dette i mange år, virker det - også for mig selv - forvirrende og selvmodsigende at hævde smerten slet ikke er det vigtigste for mig. Uden den var jo ikke meget tilbage. Den eneste måde jeg i skrivende stund kan udtrykke det på er nok, at mit udgangspunkt for at smække ikke er at "nu skal hun godt nok få så hun kan mærke det", det er at opleve det jeg kalder hele pakken, og en del af det er, at jeg fremkalder en "pæn" virkning bagi.
Jeg sidder lige her ved tastaturet og prøver at genkalde mig hvordan jeg føler, når jeg har hendes bare balder foran mig. Jo så er jeg måske fokuseret på hvordan hun mærker de næste klask og hvor hårde de skal være. Hvorfor analysere så meget? Det er jo alligevel svært at komme til en klar konklusion. Skal vi ikke bare nyde at klaske løs på dejlige kvindebalder? (Det er dog lidt svært hvis hun er vanilla :-(
Apropos vores specielle isme i forhold til SM. I mine er øjne er en væsentlig forskel at "rigtige" SM'er er mere fokuseret på smerte og at bringe de deltagende i subspace; medens vi vægter den samlede indpakning højt. Der er givet vis SM'er som ikke vil anerkende det synspunkt, og måske har jeg heller ikke forstået dem helt?
Inspireret af tråden der diskuterede, hvordan smerte fra en endefuld mærkes, kunne jeg tænke mig at se det fra den anden side, eller oppefra så at sige ;-)
Jo - jeg er da bevidst om at jeg påføre smerte, når jeg smækker; men det er egentlig sekundært for mig. Det vigtigste for mig er dominansen og det at overtage kontrollen, at føle sig helt ovenpå. Det er for mig at lege med en helt anden siden af mig selv, end den blide side jeg viser i min hverdag. Alligevel hører smerten når jeg klasker hende bagi, jo med - det er en del af hele pakken. Og smerten er da noget jeg kan lege med (eller snarere kunne lege med, hvis vi begge var til smæk). F.eks. ved at variere den måde jeg bruger hånden på, ændring i rytmen, et par pludselige særlig hårde slag, der overrasker og giver en tydelig reaktion fra hende, forskellig længde af min endefulde, diverse instrumenter: en stor malerpind, en dejskraber eller andet. Så jo jeg er alligevel optaget af smerten og hvordan den kan være forskellig, samt ikke mindst hvordan hun reagerer forskelligt på den.
Med til hele pakken hører under optakten truslen om at smække, minde hende om at det kommer til at gøre ondt, at hun blive øm, at det kommer til at brænde i hendes dejlige balder og hvad jeg ellers kan finde på at sige før selve akten. Den visuelle nydelse af hendes røde balder og se hvordan de ændrer sig medens jeg smækker. Og i mindst lige så høj grad eftervirkningen, at nyde hun gnidder sig på balderne, holder om dem, siger "Ups" når hun sætter sig ned. Det giver mig en slags tilfredsstillelse: Mine smæk har haft en fin virkning ;-)
Selvom jeg har tænkt over dette i mange år, virker det - også for mig selv - forvirrende og selvmodsigende at hævde smerten slet ikke er det vigtigste for mig. Uden den var jo ikke meget tilbage. Den eneste måde jeg i skrivende stund kan udtrykke det på er nok, at mit udgangspunkt for at smække ikke er at "nu skal hun godt nok få så hun kan mærke det", det er at opleve det jeg kalder hele pakken, og en del af det er, at jeg fremkalder en "pæn" virkning bagi.
Jeg sidder lige her ved tastaturet og prøver at genkalde mig hvordan jeg føler, når jeg har hendes bare balder foran mig. Jo så er jeg måske fokuseret på hvordan hun mærker de næste klask og hvor hårde de skal være. Hvorfor analysere så meget? Det er jo alligevel svært at komme til en klar konklusion. Skal vi ikke bare nyde at klaske løs på dejlige kvindebalder? (Det er dog lidt svært hvis hun er vanilla :-(
Apropos vores specielle isme i forhold til SM. I mine er øjne er en væsentlig forskel at "rigtige" SM'er er mere fokuseret på smerte og at bringe de deltagende i subspace; medens vi vægter den samlede indpakning højt. Der er givet vis SM'er som ikke vil anerkende det synspunkt, og måske har jeg heller ikke forstået dem helt?
Re: Tanker omkring at påføre smerte
Hej Mads,
Dejligt indlæg, og spændende at læse det her set fra en mands (den givendes) synspunkt.
Du nævner SM, og jeg har i de seneste dage tænkt en del over, hvorfor jeg ikke føler, at jeg hører under den kategori (SM).
Selveordet er jo en sammentrækning af to ord, nemlig sadist og masochist = sadomasochisme.
Jeg føler mig på ingen måde som en masochist, fordi jeg ikke tænder på smerte, tværtimod er det smerten, der får mig over i tanker om det reelt at få smæk eller endefuld,fordi jeg har været uartig.
Kun at lege med smerte på den ene eller anden måde, ville på ingen måde give mig det, som jeg søger i denne her leg. Men uden smerten, ville legen miste sin essens.
Så jeg har også et blandet forhold til det med smerten. Jeg får et sug i maven, hvis jeg bliver truet med smæk, og sommerfuglene basker, og mine tanker kredser helt sikkert om, jeg vil få mange smæk, hvor ondt det vil gøre, om det vil brænde og svide mv.
Den del med at få smækkene, trykker helt sikkert på mine knapper ang. at føle mig lille, mærke den dominante side hos en mand, blive frataget magten, kontrollen, styringen, og omend frivilligt blive underlagt ham. Der kommer følelser af at være submissiv, en følelse af overgivelse og i sidste ende en forløsning, og det er de følelser, der er højdepunkterne for mig i det at få smæk.
Jeg kan bestemt godt lide, når mine balder bliver varme, eller det begynder at svide lidt. Jeg kan også godt lide følelsen af, at når det gør ondt, så føles det jo som en straf, for at have været slem, fræk eller uartig, hvilket jeg jo har brugt tid og kræfter på at være, selvom det falder mig ret så naturligt, smiler.
Jeg elsker også tiden bagefter med røde, varme og ømme balder. Fordi det får mig til at tænke på alt det, som har ligget forud for den ømme bagdel.
Det øger da også spændingen ret meget, når man ligger over knæet eller hvilken position man nu er i, og så ikke vide om han smækker hårdt. At være i en afventende position.
Jeg har fx lagt mærke til, hvis jeg ved, hvor mange smæk jeg skal have, så kan jeg bedre bide dem i mig, og dermed være svær at føre til overgivelse. Med ordet overgivelse mener jeg den følelse der opstår i mig, hvor jeg ikke længere kæmper imod smækkene, eller bare prøver at bide dem i mig. En svær tilstand at opnå synes jeg.
Jeg har også tænkt en del på, hvordan jeg har det med at en mand påfører mig smerte. Tror det ville være svært for mig, hvis det at påføre mig smerte var højdepunktet for ham. For mig er det nok en mands dominante side, der tænder mig rigtig meget i legen. Det at han har overblikket, kontrollen og viljen til at få mig derhen, hvor han vil have mig hen, og han er parat til at gøre det, der skal til, for at få mig derhen på en varm, kærlig og bestemt måde.
Men hvis jeg ved på forhånd, at han ville have det skidt med at noget gør ondt på mig, så ville hele spændingsfeltet jo blive fjernet.
Efter at have prøvet at blive domineret kan jeg tydeligere se, at det med at få smæk i meget lidt grad handler om det fysiske i det, men langt højere grad handler om det følelsesmæssige i det for mig.
Alle de følelsesmæssige oplevelser jeg får gennem sådan en leg,er det der gør legen spændende. Jeg bliver ramt på de samme knapper, endda til tider mere intenst uden at få smæk i en dominans leg.
For mig har det med smæk og det med dominans været to opdelte verdener indtil videre. Udover den underliggende irettesættelse der har været under det at få smæk.
Som jeg oplever det, så er det jeg tænder på en leg, hvor smæk, endefuld, opdragelse og dominans er elementerne, som sammen fører mig fra at være en fræk, flabet eller uartig pige til at blive en sød og artig pige.
Jeg har tænkt over det her med, hvorfor det er så vigtigt for mig at insistere på at den isme jeg "lider" af ikke er det samme som SM. Det handler om de billeder, de forskellige ord danner på min nethinde.
Uden at vide det helt sikkert, så tror jeg da, at der er elementer fra SM som går igen i det jeg leger med. Som sagt den eneste reelle forskel jeg kan finde, er i min indre billedeverden.
Hej Mads,
Dejligt indlæg, og spændende at læse det her set fra en mands (den givendes) synspunkt.
Du nævner SM, og jeg har i de seneste dage tænkt en del over, hvorfor jeg ikke føler, at jeg hører under den kategori (SM).
Selveordet er jo en sammentrækning af to ord, nemlig sadist og masochist = sadomasochisme.
Jeg føler mig på ingen måde som en masochist, fordi jeg ikke tænder på smerte, tværtimod er det smerten, der får mig over i tanker om det reelt at få smæk eller endefuld,fordi jeg har været uartig.
Kun at lege med smerte på den ene eller anden måde, ville på ingen måde give mig det, som jeg søger i denne her leg. Men uden smerten, ville legen miste sin essens.
Så jeg har også et blandet forhold til det med smerten. Jeg får et sug i maven, hvis jeg bliver truet med smæk, og sommerfuglene basker, og mine tanker kredser helt sikkert om, jeg vil få mange smæk, hvor ondt det vil gøre, om det vil brænde og svide mv.
Den del med at få smækkene, trykker helt sikkert på mine knapper ang. at føle mig lille, mærke den dominante side hos en mand, blive frataget magten, kontrollen, styringen, og omend frivilligt blive underlagt ham. Der kommer følelser af at være submissiv, en følelse af overgivelse og i sidste ende en forløsning, og det er de følelser, der er højdepunkterne for mig i det at få smæk.
Jeg kan bestemt godt lide, når mine balder bliver varme, eller det begynder at svide lidt. Jeg kan også godt lide følelsen af, at når det gør ondt, så føles det jo som en straf, for at have været slem, fræk eller uartig, hvilket jeg jo har brugt tid og kræfter på at være, selvom det falder mig ret så naturligt, smiler.
Jeg elsker også tiden bagefter med røde, varme og ømme balder. Fordi det får mig til at tænke på alt det, som har ligget forud for den ømme bagdel.
Det øger da også spændingen ret meget, når man ligger over knæet eller hvilken position man nu er i, og så ikke vide om han smækker hårdt. At være i en afventende position.
Jeg har fx lagt mærke til, hvis jeg ved, hvor mange smæk jeg skal have, så kan jeg bedre bide dem i mig, og dermed være svær at føre til overgivelse. Med ordet overgivelse mener jeg den følelse der opstår i mig, hvor jeg ikke længere kæmper imod smækkene, eller bare prøver at bide dem i mig. En svær tilstand at opnå synes jeg.
Jeg har også tænkt en del på, hvordan jeg har det med at en mand påfører mig smerte. Tror det ville være svært for mig, hvis det at påføre mig smerte var højdepunktet for ham. For mig er det nok en mands dominante side, der tænder mig rigtig meget i legen. Det at han har overblikket, kontrollen og viljen til at få mig derhen, hvor han vil have mig hen, og han er parat til at gøre det, der skal til, for at få mig derhen på en varm, kærlig og bestemt måde.
Men hvis jeg ved på forhånd, at han ville have det skidt med at noget gør ondt på mig, så ville hele spændingsfeltet jo blive fjernet.
Efter at have prøvet at blive domineret kan jeg tydeligere se, at det med at få smæk i meget lidt grad handler om det fysiske i det, men langt højere grad handler om det følelsesmæssige i det for mig.
Alle de følelsesmæssige oplevelser jeg får gennem sådan en leg,er det der gør legen spændende. Jeg bliver ramt på de samme knapper, endda til tider mere intenst uden at få smæk i en dominans leg.
For mig har det med smæk og det med dominans været to opdelte verdener indtil videre. Udover den underliggende irettesættelse der har været under det at få smæk.
Som jeg oplever det, så er det jeg tænder på en leg, hvor smæk, endefuld, opdragelse og dominans er elementerne, som sammen fører mig fra at være en fræk, flabet eller uartig pige til at blive en sød og artig pige.
Jeg har tænkt over det her med, hvorfor det er så vigtigt for mig at insistere på at den isme jeg "lider" af ikke er det samme som SM. Det handler om de billeder, de forskellige ord danner på min nethinde.
Uden at vide det helt sikkert, så tror jeg da, at der er elementer fra SM som går igen i det jeg leger med. Som sagt den eneste reelle forskel jeg kan finde, er i min indre billedeverden.
Re: Tanker omkring at påføre smerte
Skønne indlæg Mads og Tina.
Mads det virker til at du virkelig har tænkt over disse ting og hvor er det dejligt at du deler dine tanker og overvejelser med os andre. Tænkt hvad din kone egentlig går glip af, endefulde med så meget omtanke, ovevejelse og indlevelse bag, men det er selvfølgelig svært når hun er vanilla og ikke finder samme glæde ved disse ting som dig. Men du må jo stadig i det små forsøge at lirke lidt ind.
Tina også gode tanker og overvejelser fra dig, en del af det du berører kan jeg nikke genkendende til.
Har overvejet lidt om jeg egentlig skulle skrive mere end ovenståénde i mit indlæg, da denne tråd jo egentlig handler om smerte og endefulde fra mandens synspunkt og nedenstående hører måske i virkeligheden mere hjemme i den tråd om smerte som er startet af Fynbotøsen og hvor perspektivet er kvindens. Men når jeg alligevel vælger at skrive det i denne tråd, er det fordi det har sammenhæng med en del af det Mads og Tina beskriver.
Jeg har det meget som dig Mads, smerten er heller ikke det centrale for mig, selv om den så og sige er forudsætningen for hele "opdragelsen", men den er bare ikke særlig meget i sig selv. Når jeg fx ser spankingfilm, siger de film hvor der kun er endefuld uden dialog, intet "spil" mellem de involverede eller en eller anden form for opbygning af forventning og spænding er totalt fraværende, mig intet og lige sådan er det når jeg selv "opdrages". En endefuld uden dialog, et vist spil mellem os, irettesættelser, en tydelig fastslåen af hvem der kan beholde bukserne på og hvem der skal have dem af osv. er temmelig ligegyldig og intetsigende for mig. Når det er sagt er de nævnte ting jo kun rent staffage hvis ikke også endefulden og smerten er tilstede.
Mads med modsat fortegn kan jeg bestemt nikke genkendene til det du beskriver med at du mener at kunne lide den magtfulde og bestemmende rolle fordi du i hverdagen er konsensussøgende og lever i et miljø hvor ligestilling er centralt. Jeg nyder at kunne give slip på kontrollen, ikke skulle have noget af skulle have sagt og blot måtte lyde og indordne mig, da jeg til hverdag er noget af en kontrolfreak, har et arbejde hvor jeg altid må tage meget ansvar og netop være i kontrol og så er det dejligt nogle gange af give slip pg være "tvunget tíl at være den lille uden indflydelse og ansvar´".
Knus fra
Lise
Skønne indlæg Mads og Tina.
Mads det virker til at du virkelig har tænkt over disse ting og hvor er det dejligt at du deler dine tanker og overvejelser med os andre. Tænkt hvad din kone egentlig går glip af, endefulde med så meget omtanke, ovevejelse og indlevelse bag, men det er selvfølgelig svært når hun er vanilla og ikke finder samme glæde ved disse ting som dig. Men du må jo stadig i det små forsøge at lirke lidt ind.
Tina også gode tanker og overvejelser fra dig, en del af det du berører kan jeg nikke genkendende til.
Har overvejet lidt om jeg egentlig skulle skrive mere end ovenståénde i mit indlæg, da denne tråd jo egentlig handler om smerte og endefulde fra mandens synspunkt og nedenstående hører måske i virkeligheden mere hjemme i den tråd om smerte som er startet af Fynbotøsen og hvor perspektivet er kvindens. Men når jeg alligevel vælger at skrive det i denne tråd, er det fordi det har sammenhæng med en del af det Mads og Tina beskriver.
Jeg har det meget som dig Mads, smerten er heller ikke det centrale for mig, selv om den så og sige er forudsætningen for hele "opdragelsen", men den er bare ikke særlig meget i sig selv. Når jeg fx ser spankingfilm, siger de film hvor der kun er endefuld uden dialog, intet "spil" mellem de involverede eller en eller anden form for opbygning af forventning og spænding er totalt fraværende, mig intet og lige sådan er det når jeg selv "opdrages". En endefuld uden dialog, et vist spil mellem os, irettesættelser, en tydelig fastslåen af hvem der kan beholde bukserne på og hvem der skal have dem af osv. er temmelig ligegyldig og intetsigende for mig. Når det er sagt er de nævnte ting jo kun rent staffage hvis ikke også endefulden og smerten er tilstede.
Mads med modsat fortegn kan jeg bestemt nikke genkendene til det du beskriver med at du mener at kunne lide den magtfulde og bestemmende rolle fordi du i hverdagen er konsensussøgende og lever i et miljø hvor ligestilling er centralt. Jeg nyder at kunne give slip på kontrollen, ikke skulle have noget af skulle have sagt og blot måtte lyde og indordne mig, da jeg til hverdag er noget af en kontrolfreak, har et arbejde hvor jeg altid må tage meget ansvar og netop være i kontrol og så er det dejligt nogle gange af give slip pg være "tvunget tíl at være den lille uden indflydelse og ansvar´".
Knus fra
Lise
Re: Tanker omkring at påføre smerte
Tak for jeres søde og gode kommentarer Tina og Lise.
Præcis på samme måde føler jeg mig overhovedet ikke som sadist - at påføre smerte giver i sig selv ingen tilfredsstillelse for mig. Så jeg falder uden for definitionen af sadist.
Svarer meget godt til mine omvendte følelser.
Ja vi har sikkert hver vores forestilling om SM. Men selvfølgelig er der et lille overlap mellem "os" og SM.
Det skyldes sikkert min situation. Når jeg nu ikke har de store muligheder for udlevelse, så har jeg for længst kastet mig over at behandle emnet mere teoretisk, som at deltage i dette forum med stor iver, læse og skrive noveller etc.
Ja ja ja - fint udtrykt - griner! Men det bliver svært at banke ind i hovedet på hende
Denne given slip på dagligdagen er vi tre jo meget enige om. Jeg tror faktisk, det på mange måder er sundt for psyken. Jeg husker, vi i gymnasiet fik et stileemne der hed: "Romantisk virkelighedsflugt i hverdagen." Dengang forstod jeg ikke et pluk af hvad der lå i titlen og valgte et andet, mere konkret stilemene ;-) Der er sikkert meget vigtigt, at koble af uanset om det er ved at læse lægeromaner (hvis det stadig findes), se en kærlighedsfilm, læse en spændingsroman eller give konen en god endefuld.
Tak for jeres søde og gode kommentarer Tina og Lise.
TinaXD skrev:Jeg føler mig på ingen måde som en masochist, fordi jeg ikke tænder på smerte, tværtimod er det smerten, der får mig over i tanker om det reelt at få smæk eller endefuld,fordi jeg har været uartig.
Præcis på samme måde føler jeg mig overhovedet ikke som sadist - at påføre smerte giver i sig selv ingen tilfredsstillelse for mig. Så jeg falder uden for definitionen af sadist.
TinaXD skrev:Jeg har også tænkt en del på, hvordan jeg har det med at en mand påfører mig smerte. Tror det ville være svært for mig, hvis det at påføre mig smerte var højdepunktet for ham.
Svarer meget godt til mine omvendte følelser.
TinaXD skrev:Jeg har tænkt over det her med, hvorfor det er så vigtigt for mig at insistere på at den isme jeg "lider" af ikke er det samme som SM. Det handler om de billeder, de forskellige ord danner på min nethinde.
Uden at vide det helt sikkert, så tror jeg da, at der er elementer fra SM som går igen i det jeg leger med. Som sagt den eneste reelle forskel jeg kan finde, er i min indre billedeverden.
Uden at vide det helt sikkert, så tror jeg da, at der er elementer fra SM som går igen i det jeg leger med. Som sagt den eneste reelle forskel jeg kan finde, er i min indre billedeverden.
Ja vi har sikkert hver vores forestilling om SM. Men selvfølgelig er der et lille overlap mellem "os" og SM.
Lise skrev:Mads det virker til at du virkelig har tænkt over disse ting og hvor er det dejligt at du deler dine tanker og overvejelser med os andre.
Det skyldes sikkert min situation. Når jeg nu ikke har de store muligheder for udlevelse, så har jeg for længst kastet mig over at behandle emnet mere teoretisk, som at deltage i dette forum med stor iver, læse og skrive noveller etc.
Lise skrev:Tænkt hvad din kone egentlig går glip af, endefulde med så meget omtanke, ovevejelse og indlevelse bag.
Ja ja ja - fint udtrykt - griner! Men det bliver svært at banke ind i hovedet på hende
Lise skrev:Jeg nyder at kunne give slip på kontrollen, ikke skulle have noget af skulle have sagt og blot måtte lyde og indordne mig, da jeg til hverdag er noget af en kontrolfreak, har et arbejde hvor jeg altid må tage meget ansvar og netop være i kontrol og så er det dejligt nogle gange af give slip.
Denne given slip på dagligdagen er vi tre jo meget enige om. Jeg tror faktisk, det på mange måder er sundt for psyken. Jeg husker, vi i gymnasiet fik et stileemne der hed: "Romantisk virkelighedsflugt i hverdagen." Dengang forstod jeg ikke et pluk af hvad der lå i titlen og valgte et andet, mere konkret stilemene ;-) Der er sikkert meget vigtigt, at koble af uanset om det er ved at læse lægeromaner (hvis det stadig findes), se en kærlighedsfilm, læse en spændingsroman eller give konen en god endefuld.
Re: Tanker omkring at påføre smerte
Nu er jeg også primært en modtager af en endefuld, men har faktisk i et tidligere forhold, hvor jeg eksperimenterede lidt med samme køn (er nok meget nysgerrig af natur), været den der også gav smæk.
Jeg havde ingen problemer med det, at jeg skulle tage magten og få hende til at forstå, at hun absolut ikke havde noget at skulle have sagt. Hun havde ikke prøvet det før, så jeg var naturligvis forsigtig så jeg ikke overskred en grænse.
Mit mål var ikke at påføre smerte, men bruge det som et middel til at markere, hvem der bestemte. Det er jo egentlig en intens dialog der foregår mellem giver og modtager i forhold til kropsprog, hvis altså intentionen mellem parterne er, at det gerne skulle være en god oplevelse for begge. Mit fokus dengang var helt klart mere at signalere, at jeg tager ansvar og det er mig der lige nu ved hvad der er bedst for hende, med det formål at hun giver slip på kontrollen. Det ville jeg ikke opnå ved bare at slå løs på hende. I stedet bemærkede jeg hvordan hun reagerede når min hånd ramte hendes balder, jeg bemærkede hendes vejrtrækning, de små udtryk hun kom med men nok vigtigst af alt hendes øjne. Det skal nævnes at jeg ikke gav hende smæk med det formål at opdrage hende. Jeg ville i stedet gerne give hende den oplevelse af frihed, som jeg selv havde oplevet i forbindelse med en endefuld. Hendes øjne strålede, så jeg var ikke bange for, at jeg gjorde hende ondt, tværtimod, jeg havde hende lige der hvor jeg gerne ville. Hun var fri, hun havde givet slip, og lod mig styre slagets gang.....
Jeg er sådan en type, som forsøger at bevare kontrollen over mig selv i enhver situation. Folk betragter mig som en meget stille og rolig type, som har styr på sig selv......De skulle bare vide.......Indeni har jeg tonsvis af følelser, tanker, ideer og lyster, men jeg bruger meget energi på netop udadtil at virke kontrolleret og ovenpå. Den kontrol jeg udøver overfor mig selv, skal jeg presses til at give slip på, og den bedste metode til det er ved, at jeg ryger over knæet, og får en klar besked om, at jeg har overtrådt en eller anden form for grænse. Ligesom for nogle af jer andre, skal der for mig være en grund til en endefuld. Det er noget mærkeligt noget, for min hjerne tolker ikke slagene som smerte. Jeg opnår nærmest en lykke fornemmelse allerede det øjeblik jeg er blevet lagt over knæet. Så lykkefølelsen og smerterne konkurrerer med hinanden og bliver derfor oversat til en form for "massage". Ikke sagt, at jeg ikke kan mærke at det gør ondt, men jeg kan kontrollere smerterne. Min mand og jeg er først ved at lære hinanden at kende i forhold til det her, og da han ikke har haft nogen erfaring inden, så skal han lære en del om at aflæse mit kropsprog men også de ting jeg måske siger eller ikke siger......Fx meget klassisk, så spurgte han mig under en endefuld, om jeg havde fået nok, om jeg havde forstået budskabet.......Jeg sagde ingenting.......En der var trænet, ville nok vide, at jeg ikke havde fået nok, og for iøvrigt stadig bestemte lige lovligt meget......Han derimod tolkede det som om, jeg havde fået nok, fordi jeg ikke kunne sige noget :)
Ifølge ham, har han absolut ingen problemer med at påføre mig smerte, fordi han kan se hvor glad jeg bliver efterfølgende.....og for den sags skyld også under......Han er heldigvis også meget villig til at lære og jeg er nysgerrig for at finde ud af, hvor min egen grænse ift. smerter egentlig er, og når jeg siger smerter er det stadig kontrollen jeg taler om, for når jeg kan kontrollere smerterne har jeg stadig ikke givet helt slip og jeg gad godt opleve hvordan det er at overgive sig fuldt ud til et andet menneske....Ved ikke om det her overhovedet giver nogen mening.
Men ville lige skrive på den her tråd, så der kom en lille ekstra kommentar fra en som har givet et tidspunkt....
Nu er jeg også primært en modtager af en endefuld, men har faktisk i et tidligere forhold, hvor jeg eksperimenterede lidt med samme køn (er nok meget nysgerrig af natur), været den der også gav smæk.
Jeg havde ingen problemer med det, at jeg skulle tage magten og få hende til at forstå, at hun absolut ikke havde noget at skulle have sagt. Hun havde ikke prøvet det før, så jeg var naturligvis forsigtig så jeg ikke overskred en grænse.
Mit mål var ikke at påføre smerte, men bruge det som et middel til at markere, hvem der bestemte. Det er jo egentlig en intens dialog der foregår mellem giver og modtager i forhold til kropsprog, hvis altså intentionen mellem parterne er, at det gerne skulle være en god oplevelse for begge. Mit fokus dengang var helt klart mere at signalere, at jeg tager ansvar og det er mig der lige nu ved hvad der er bedst for hende, med det formål at hun giver slip på kontrollen. Det ville jeg ikke opnå ved bare at slå løs på hende. I stedet bemærkede jeg hvordan hun reagerede når min hånd ramte hendes balder, jeg bemærkede hendes vejrtrækning, de små udtryk hun kom med men nok vigtigst af alt hendes øjne. Det skal nævnes at jeg ikke gav hende smæk med det formål at opdrage hende. Jeg ville i stedet gerne give hende den oplevelse af frihed, som jeg selv havde oplevet i forbindelse med en endefuld. Hendes øjne strålede, så jeg var ikke bange for, at jeg gjorde hende ondt, tværtimod, jeg havde hende lige der hvor jeg gerne ville. Hun var fri, hun havde givet slip, og lod mig styre slagets gang.....
Jeg er sådan en type, som forsøger at bevare kontrollen over mig selv i enhver situation. Folk betragter mig som en meget stille og rolig type, som har styr på sig selv......De skulle bare vide.......Indeni har jeg tonsvis af følelser, tanker, ideer og lyster, men jeg bruger meget energi på netop udadtil at virke kontrolleret og ovenpå. Den kontrol jeg udøver overfor mig selv, skal jeg presses til at give slip på, og den bedste metode til det er ved, at jeg ryger over knæet, og får en klar besked om, at jeg har overtrådt en eller anden form for grænse. Ligesom for nogle af jer andre, skal der for mig være en grund til en endefuld. Det er noget mærkeligt noget, for min hjerne tolker ikke slagene som smerte. Jeg opnår nærmest en lykke fornemmelse allerede det øjeblik jeg er blevet lagt over knæet. Så lykkefølelsen og smerterne konkurrerer med hinanden og bliver derfor oversat til en form for "massage". Ikke sagt, at jeg ikke kan mærke at det gør ondt, men jeg kan kontrollere smerterne. Min mand og jeg er først ved at lære hinanden at kende i forhold til det her, og da han ikke har haft nogen erfaring inden, så skal han lære en del om at aflæse mit kropsprog men også de ting jeg måske siger eller ikke siger......Fx meget klassisk, så spurgte han mig under en endefuld, om jeg havde fået nok, om jeg havde forstået budskabet.......Jeg sagde ingenting.......En der var trænet, ville nok vide, at jeg ikke havde fået nok, og for iøvrigt stadig bestemte lige lovligt meget......Han derimod tolkede det som om, jeg havde fået nok, fordi jeg ikke kunne sige noget :)
Ifølge ham, har han absolut ingen problemer med at påføre mig smerte, fordi han kan se hvor glad jeg bliver efterfølgende.....og for den sags skyld også under......Han er heldigvis også meget villig til at lære og jeg er nysgerrig for at finde ud af, hvor min egen grænse ift. smerter egentlig er, og når jeg siger smerter er det stadig kontrollen jeg taler om, for når jeg kan kontrollere smerterne har jeg stadig ikke givet helt slip og jeg gad godt opleve hvordan det er at overgive sig fuldt ud til et andet menneske....Ved ikke om det her overhovedet giver nogen mening.
Men ville lige skrive på den her tråd, så der kom en lille ekstra kommentar fra en som har givet et tidspunkt....
Re: Tanker omkring at påføre smerte
Hold op et godt indlæg. Du rammer bare så mange oplevelser,følelser og tanker jeg har omkring det her med at få smæk. Og som du beskriver det, dengang du selv var den der gav, at det er præcis det, der er ismen for mig. At en mand tager den rolle af, at være den der bestemmer, og smækkene er en del af vejen til at overgive mig og slippe kontrollen.
Jeg er taknemmelig for dit indlæg, for det giver mig en klar bevidsthed om, at det største omdrejningspunkt for mig i det her, netop er at mærke det her med, at nu er det ikke længere mig der bestemmer, og hvordan jeg skridt for skridt må afgive kontrollen, og det er denne afgivelse af kontrol der giver lykkefølelsen, roen, tændingen og alle de andre dejlige følelser.
Jo mere jeg tænker over det, jo klarere bliver det for mig, at jo større udstråling en partner har på "her er det mig, der bestemmer", jo mindre midler behøver der faktisk rent fysisk til at opnå denne her overgivelse.
Jeg genkender i den grad også det her med, at man leger med en enten hvor det er nyt for ham, eller forholdet er nyt og man endnu ikke har lært hinandens signaler at kende, og lige præcis det der punkt, om man har fået nok.
Det er rigtig øv ikke at have fået nok, og det behøver faktisk ikke altid kun at handle om smæk nok, men nok mere en følelse af, at have overgivet sig, som hos mig er en indre accept af, at det vitterlig er ham der bestemmer lige der. Fordi det er i denne accept at alle de rigtig dejlige følelser opstår.
Jeg føler, at hvis jeg bliver spurgt, om jeg har fået nok, så får jeg på en eller anden måde magten tilbage til min banehalvdel, fordi det så er mig, der skal afgøre om der skal gives flere smæk, eller mere af andre straffe. Så længe jeg ikke siger noget, så har jeg i hvert fald ikke fået nok.
En anden svær grænse er der, hvor noget rammer ens smertegrænse, men samlet set, så er man ikke i "mål". Der hvor man er der, hvor der enten skal stoppes for en stund, eller der skal skrues ned, og så bruge det mentale og det verbale til at holde legen kørende. Som modtager synes jeg, at det er det svært at formidle den grænse, uden at få kontrollen tilbage på min banehalvdel.
Hold op et godt indlæg. Du rammer bare så mange oplevelser,følelser og tanker jeg har omkring det her med at få smæk. Og som du beskriver det, dengang du selv var den der gav, at det er præcis det, der er ismen for mig. At en mand tager den rolle af, at være den der bestemmer, og smækkene er en del af vejen til at overgive mig og slippe kontrollen.
Jeg er taknemmelig for dit indlæg, for det giver mig en klar bevidsthed om, at det største omdrejningspunkt for mig i det her, netop er at mærke det her med, at nu er det ikke længere mig der bestemmer, og hvordan jeg skridt for skridt må afgive kontrollen, og det er denne afgivelse af kontrol der giver lykkefølelsen, roen, tændingen og alle de andre dejlige følelser.
Jo mere jeg tænker over det, jo klarere bliver det for mig, at jo større udstråling en partner har på "her er det mig, der bestemmer", jo mindre midler behøver der faktisk rent fysisk til at opnå denne her overgivelse.
Jeg genkender i den grad også det her med, at man leger med en enten hvor det er nyt for ham, eller forholdet er nyt og man endnu ikke har lært hinandens signaler at kende, og lige præcis det der punkt, om man har fået nok.
Det er rigtig øv ikke at have fået nok, og det behøver faktisk ikke altid kun at handle om smæk nok, men nok mere en følelse af, at have overgivet sig, som hos mig er en indre accept af, at det vitterlig er ham der bestemmer lige der. Fordi det er i denne accept at alle de rigtig dejlige følelser opstår.
Jeg føler, at hvis jeg bliver spurgt, om jeg har fået nok, så får jeg på en eller anden måde magten tilbage til min banehalvdel, fordi det så er mig, der skal afgøre om der skal gives flere smæk, eller mere af andre straffe. Så længe jeg ikke siger noget, så har jeg i hvert fald ikke fået nok.
En anden svær grænse er der, hvor noget rammer ens smertegrænse, men samlet set, så er man ikke i "mål". Der hvor man er der, hvor der enten skal stoppes for en stund, eller der skal skrues ned, og så bruge det mentale og det verbale til at holde legen kørende. Som modtager synes jeg, at det er det svært at formidle den grænse, uden at få kontrollen tilbage på min banehalvdel.
Tilbage til presentationen