Smugkig på forum
Fra noveller
Juletraditionen
Det var endelig blevet juleaften. December måned havde været fyldt med arrangementer og gøremål.
Hun havde det meste af tiden være fyldt og stresset, og det havde indimellem forvandlet hende til omvandrende, følelsesmæssig udbruds bombe.
Hun havde ikke været så god til at styre sin stress.
Hendes mand havde flere gange i løbet af måneden advaret hende, og mindet hende om den jule endefuld, som de sidste år havde indført i deres parforhold.
Hun havde haft for travlt med alt muligt til at tænke så langt frem. Der havde jo været længe til juleaften. Men nu hvor dagen var kommet, var hun lidt nervøs.
Når hun så tilbage til den forgangne måned, vidste hun godt, at hun ville have mange anmærkninger i den ”sorte bog”.
Det var ikke en fysisk bog, men derimod hendes mands utrolige gode hukommelse, der gemte alle hendes uartigheder, indtil han ville gøre regnskabet op og give hende en velfortjent endefuld.
Deres børn var flyttet hjemmefra og i år skulle de holde jul hos datteren. Så de havde hele dagen for sig selv. De sidste ting var klaret. Altså bortset fra jule endefulden.
De havde sovet længe, og hun havde fået kaffe på sengen.
Han havde bedt hende om, at komme til ham, når hun var klar.
Hun havde givet sig god tid til kaffen. Men det havde også givet hende god tid til at tænke over tingene.
Hele denne juletradition var startet sidste år. Hun havde også dengang haft en meget stresset december måned.
En af dagene havde være så fyldt, at hun om aftenen var overfyldt og anspændt. Hun havde småvrisset af hendes mand flere gange i løbet af dagen, når han ind imellem havde spurgt omsorgsfuldt ind til hende.
Hun havde dårlig samvittighed over det, og lovede sig selv, at hun ville stresse ned, og ikke lade hendes anspændthed gå ud over den mand, hun elskede.
Men de følgende dage var ikke blevet bedre.
En aften da de lå i sengen og nussede, var de begyndt at tale om hendes stress og irritationer. Lidt inde i samtalen, havde hendes mand smilet og sagt, ”hvis du fortsætter med det humør indtil juleaften, så får du ingen julegave. Så får du smæk i stedet for.”
Hun havde grinet lidt genert over hans ord.
De efterfølgende dage tænkte hun over det. Var det mon bare noget han havde sagt i spøg, eller mente han det.
Tanken om, at han rent faktisk ville give hende smæk, fik hendes kinder til at blusse lidt og gav hende en kildrende fornemmelse i kroppen.
Hun var lidt chokeret over sig selv. Ville hun virkelig gerne have smæk?
Hun afbrød tankerne, og besluttede sig for, at selvfølgelig ville hun ikke det.
Den næste tid var travl, og det var først da hun vågnede juleaftens morgen, at hun igen tænkte på det han havde sagt.
Hvorfor pokker tændte tanken hende så meget?
Hun så på ham. Måske havde han bare sagt det for at drille hende. True hende lidt.
Tanken om, at han ikke ville sige eller gøre mere ved truslen, gjorde hende skuffet.
Hun lagde sig ind til ham, og han lagde armen omkring hende. Hun kunne ikke holde denne her venten ud mere, så hun satte munden til hans øre, og spurgte lavt ”skal jeg have en julegave i dag, eller..?”.
Hun gik i stå lige der. Hun kunne ikke få sig selv til at sige det med smækkene.
Hun gemte ...
Det var endelig blevet juleaften. December måned havde været fyldt med arrangementer og gøremål.
Hun havde det meste af tiden være fyldt og stresset, og det havde indimellem forvandlet hende til omvandrende, følelsesmæssig udbruds bombe.
Hun havde ikke været så god til at styre sin stress.
Hendes mand havde flere gange i løbet af måneden advaret hende, og mindet hende om den jule endefuld, som de sidste år havde indført i deres parforhold.
Hun havde haft for travlt med alt muligt til at tænke så langt frem. Der havde jo været længe til juleaften. Men nu hvor dagen var kommet, var hun lidt nervøs.
Når hun så tilbage til den forgangne måned, vidste hun godt, at hun ville have mange anmærkninger i den ”sorte bog”.
Det var ikke en fysisk bog, men derimod hendes mands utrolige gode hukommelse, der gemte alle hendes uartigheder, indtil han ville gøre regnskabet op og give hende en velfortjent endefuld.
Deres børn var flyttet hjemmefra og i år skulle de holde jul hos datteren. Så de havde hele dagen for sig selv. De sidste ting var klaret. Altså bortset fra jule endefulden.
De havde sovet længe, og hun havde fået kaffe på sengen.
Han havde bedt hende om, at komme til ham, når hun var klar.
Hun havde givet sig god tid til kaffen. Men det havde også givet hende god tid til at tænke over tingene.
Hele denne juletradition var startet sidste år. Hun havde også dengang haft en meget stresset december måned.
En af dagene havde være så fyldt, at hun om aftenen var overfyldt og anspændt. Hun havde småvrisset af hendes mand flere gange i løbet af dagen, når han ind imellem havde spurgt omsorgsfuldt ind til hende.
Hun havde dårlig samvittighed over det, og lovede sig selv, at hun ville stresse ned, og ikke lade hendes anspændthed gå ud over den mand, hun elskede.
Men de følgende dage var ikke blevet bedre.
En aften da de lå i sengen og nussede, var de begyndt at tale om hendes stress og irritationer. Lidt inde i samtalen, havde hendes mand smilet og sagt, ”hvis du fortsætter med det humør indtil juleaften, så får du ingen julegave. Så får du smæk i stedet for.”
Hun havde grinet lidt genert over hans ord.
De efterfølgende dage tænkte hun over det. Var det mon bare noget han havde sagt i spøg, eller mente han det.
Tanken om, at han rent faktisk ville give hende smæk, fik hendes kinder til at blusse lidt og gav hende en kildrende fornemmelse i kroppen.
Hun var lidt chokeret over sig selv. Ville hun virkelig gerne have smæk?
Hun afbrød tankerne, og besluttede sig for, at selvfølgelig ville hun ikke det.
Den næste tid var travl, og det var først da hun vågnede juleaftens morgen, at hun igen tænkte på det han havde sagt.
Hvorfor pokker tændte tanken hende så meget?
Hun så på ham. Måske havde han bare sagt det for at drille hende. True hende lidt.
Tanken om, at han ikke ville sige eller gøre mere ved truslen, gjorde hende skuffet.
Hun lagde sig ind til ham, og han lagde armen omkring hende. Hun kunne ikke holde denne her venten ud mere, så hun satte munden til hans øre, og spurgte lavt ”skal jeg have en julegave i dag, eller..?”.
Hun gik i stå lige der. Hun kunne ikke få sig selv til at sige det med smækkene.
Hun gemte ...
Tilbage til presentationen